I vores samfund har vi i øjeblikket en mørk og dyster tone. Meget er usikkert og det lyder som om katastrofen lurer om hjørnet.
Men en ting er sikkert: frivillighed er en fast bestanddel samfundet og af Fredericia Krisecenter.
Gennem mange år har mange givet deres tid og deres omsorg ganske gratis. De har trofast været vagter aften og nat gennem hele året og taget stille og travle aftner og nætter med samme humør. Der har også været fantastisk at være en del af i året der gik. Har der været sygdom eller ferie springer en anden straks ind og fylder vagten. Og alt sammen fordi man som frivillig har lyst og mod på opgaven. Der har været mange hyggestunder i stuen eller i køkkenet i årets løb. Beboerne kan føle sig trygge og omsluttet af omsorg på tidspunkter, hvor tankerne kører rundt og hvor krisen kradser.
Det giver hjertevarme og får den mørke tone til at lysne. Der er stadig mennesker, der vil hinanden og som er klar til at støtte og vise kærlighed til dem, der har det hårdt.
Frivillighed skaber glæde hos modparten fordi frivillige gør noget, som de selv får glæde ved. Derved skabes en god stemning og et håb om at fremtiden kan blive lys og god. Det trænger vi til. Så lad os slutte frivillighedsåret med glæde og ønsket om, at engagementet og glæden må fortsætte.
God nytår
(læserbrev i Fredericia dagblad d 28.12.11)


tors, dec 29, 2011
Frivillig., Info.