Januar/februar 2010.Nyhedsbrev

man, feb 22, 2010

Støtteforening.

Fredericia Krisecenters Støtteforening

Januar/februar 2010.Nyhedsbrev

Vellykket arrangement den 19. januar 2010

Det planlagte arrangement “Når kærlighed bliver til vold” den 19. januar med Maria Ydesen blev yderst vellykket. Der deltog ca. 40, så alle pladser var besat. Der var god spørgelyst blandt deltagerne, og Maria var god til at besvare de mange spørgsmål, som hendes meget personlige oplæg gav anledning til.

Vi var så heldige, at få sponsorgaver til at dække arrangementet. Brugsen på Nymarksvej gav kaffen, og bageren på Prangervej “Kageboden” gav brødet, hvilket betød, at indtægterne i form af 20 kr. pr. person kunne gå ubeskåret til Støtteforeningen.

Støtteforeningen vil gerne på besøg i forskellige foreninger

Hermed en appel til de af medlemmerne, der også er aktive i en anden forening. Støtteforeningens bestyrelse vil gerne inviteres ud til forskellige foreninger for at fortælle om vores arbejde. Informationen vil kunne gives fra ca. 15 til 30 minutter. Informationerne kan gives i en kaffepause eller som indledning eller afslutning i forbindelse med programsatte aktiviteter.

Kontakt en fra bestyrelsen for at aftale nærmere.

Generalforsamling den 14. april 2010

Støtteforeningen har planlagt datoen for generalforsamlingen, som er foreningens højeste myndighed. Datoen er sat til den 14. april 2010 kl. 19-21. Stedet er Friviligcenteret Vendersgade 63, 7000 Fredericia. Inden generalforsamlingen går i gang, vil der være et kort oplæg af Jørgen Grauslund, vicepolitikommissær fra Fredericia Lokalpoliti. Oplægget vil handle om politiets synsvinkel og handlemuligheder, når der er tale om vold mod kvinder

Der er ikke valg til bestyrelsen, da alle er valgt for en toårig periode. Der er derimod valg til suppleantposterne m.v., da disse kun er valgt for en etårig periode. Nærmere oplysninger følger.

Medlemsbidrag/kontingent

Generalforsamlingen har fastsat medlemsbidraget til 100 kr. pr. medlem pr. år. For firmaer er betalingen 300 kr. pr. år. Bestyrelsen har besluttet, at medlemsbidraget/kontingentet for 2010 indbetales fra 1.maj. Medlemmer, der først har indmeldt sig i 2010, skal først betale kontingent igen i 2011. Beløbet kan indbetales til Den Danske Bank på kontonr.: 1551-10457033.

Husk navn, adresse og evt. e-mail til formand eller kasserer, så vi kan sende vores månedlige nyhedsbrev om Støtteforeningens aktiviteter.

Kommende arrangementer

Gå/løbehold

Når vi går over til sommertid i slutningen af marts, vil Støtteforeningen samtidig starte et gå/løbehold omfattende medlemmerne, kvinderne og deres børn fra Krisecenteret samt de frivillige. Det betyder, at der hver onsdag kl. 16.30 i den lyse tid er mulighed for at møde op og gå eller løbe en tur under ledelse af en eller to fra bestyrelsen. Gå- eller løbeturen vil tage max en time, så kl. 17.30 vil alle være tilbage igen ved udgangspunktet, som bliver et centralt sted i byen.

Gå- eller løbeaktiviteten kan efter behov resultere i, at interesserede melder sig til et eller to løb i 2010. Der er kvindeløbene “Femina” den 24. maj og “Alt for damerne” den 8. juni. Hertil kommer Hannerupløbet den 29. august.

Koncert i september

To kendte kunstnere Chris Poole og Kasper Søborg har fået støtte fra Statens Kunstråd til at lave koncerter for kvindekrisecentre i Danmark. Duoen spiller instrumentalmusik for fløjte og guitar, en blanding af worldmusic og jazz.

Chris Poole har i mange år ved siden af sit arbejde som fløjtenist og musiker arbejdet med forebyggelse af vold mod kvinder og har udgivet flere bøger.

Den endelige dato for koncerten med angivelse af stedet vil blive meldt ud snarest muligt. Der arbejdes med en dato i medio september.

Medlemsservice

Som medlem får man – udover det månedlige nyhedsbrev – mulighed får at få strøget duge, bluser, skjorter, sengetøj etc. til meget favorable priser. Medlemsservicen er udvidet til også at få pudset sølv/messing/kobber. Pengene fra medlemsservicen går ubeskåret til Støtteforeningens arbejde.

Kontakt Elsebeth Staal på mobil 4034 5289 eller tlf. 9799 5299 for at lave en direkte aftale.

Ny næstformand i bestyrelsen

Else Marie Vind er valgt til ny næstformand i Støtteforeningen bestyrelse. Else Marie blev valgt ind i bestyrelsen i april 2009 og afløser May-Britt Dini, som døde i december efter længere tids alvorlig sygdom.

Elsebeth Staal, som har været 1. suppleant, er rykket op som bestyrelsesmedlem.

Kirsten Berntsen (formand)

Lone Damsgaard (kasserer)

berntsen.kirsten@gmail.com tlf.7595 7376 eller mobil 2114 0188ldamsgaard@tv.dk tlf. 2029 8241

Skriv et svar